Om Københavns Fødeklinik

Københavns Fødeklinik er et partnerskab mellem jordemødrene Anne Ruby fra Privatjordemoder.dk og Lea Toft og Rikke Farnum, stiftere af Jordemoderhuset.com.

Fødeklinikken er skabt ud fra en drøm om at tilbyde familier en optimal start på familielivet og samtidig give jordemødre mulighed for et helt og rigt arbejdsliv, hvor de kan udfolde deres fulde faglighed og skabe fantastiske resultater.

Københavns Fødeklinik tilbyder evidensbaseret fødsels- og barselshjælp fuldstændigt tilpasset jeres behov. Er du sund og rask (også i evt. tidligere graviditeter), venter I ”kun” ét barn, som ligger i hovedstilling, og går du i fødsel inden for den normale terminsperiode (37+0 – 42+0), kan I vælge at føde på en af klinikkens lækre fødestuer eller derhjemme med en jordemoder fra klinikken, I kender.

Er der forhold, der gør det mere sikkert for dig at føde på et hospital, (f.eks. tidligere kejsersnit, tvillinger eller graviditetskomplikationer), følger vi meget gerne med og sørger for en tryg og respektfuld oplevelse, evt. afrundet med et barselsophold på klinikken. Det er bevist i flere store undersøgelser, at det at føde i omgivelser, hvor kvinden er afstresset og godt tilpas, nedsætter risikoen for alvorlige komplikationer under fødslen og øger sundheden for både mor og barn efterfølgende.

VI TILBYDER FAMILIER
EN OPTIMAL START PÅ FAMILIELIVET

VIL TILBYDER FAMILIER
EN OPTIMAL START PÅ FAMILIELIVET

Alle rettigheder forbeholdt Københavns Fødeklinik · Grafik af Julie Secher Kau · Webdesign af Camille Viktoria
Københavns Fødeklinik ApS · Stenosgade 9, 1616 København V ·  Tlf. 53538470 · CVR: 39906791